mandag den 14. juli 2014

Nordic Run 2014 - Start mandag den 14. juli i Saariselkä, Lapland - 350 kilometer nord for polarcirklen



Den nye præsident for Harley-Davidson Club Finland Sakari Rantanen står her sammen med den danske præsident Anders Hansen. De kører begge med i Nordic Run 2014 - Sakari er med hele vejen til afslutningen i Stockholm, men Anders må hjem på arbejde efter dagsturen ned over Lofoten.



Den nye vicepræsident for klubben i Finland Mika J. Saloranta, tager her rollen som Road Captain på den første dag af Nordic Run 2014 - En stille og rolig dag med små 200 kilometers kørsel, alt foregår stadig i landskabet langt nord for polarcirklen. 


Her holdes der tour-briefing af den finske Harley-Davidson Club. Vi var fremmødt cirka 40 cykler til start, heraf var de 12 motorcykler danske, og ud af disse var der også de eneste Shovel-årgange nogensinde i Nordic Run. Mon det har noget med forskel i landenes afgiftspolitik på køretøjer at gøre?  



Baggerst del af Nordic Run 2014 kolonnen på vej til Pyhä-Luosto. Vi har over 25 grader i skyggen og fuld sol - Det er vildt hedt her i polarområdet. Selv de utallige rener virker ret dovne i dag. Vi ser ikke så mange på vejene.  


Her er det to svenskere der er i hyggelig samtale ved vores første kaffestop på Porttipahta HarianneLars til højre er gift med Ingrid og de er begge gengangere fra "All The Way" i Nordic Run 2012  



Svenskerne er gået i hyggestemning. Den første tur har kun været på 200 kilometer, så der er masser af rest energi til at hygge og få oplevelser i den smukke Pyhä-Luosto nationalpark vi bor midt i. Her er der masser af unik laplandsnatur lige udenfor stuge døren. 


Vi overnatter i disse lækre finske bælkehytter på Hotel Luostotunturi. Her er alt hvad vi kan ønske. Naturligvis finsk sauna i hver hytte, men også alle moderne faciliteter. Der er plads til 4 mand i  bjælkehytterne. Midt og Nordjyderne bor side om side med Fynboer og vi har Syd lige bagved. Alle er vi omringet af svenskere og nordmænd. Det skal nok blive en hyggelig første aften her på Nordic Run 2014 - Vejret er fantastisk for Lapland - 25 til 30 grader skyfrit :-) Og solen - den holder bare på!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar