mandag den 28. juli 2014

Fra Fyn til Sjælland efter hviledag



Efter en hviledag i resterne fra Fyns Harley Meeting indtages der aftensmad på pladsen. Harley-Davidson Club Fyn serverede dansk bøf med løg og traditionel tilbehør, og det smagte præcis som vores mor hun lavede det.


Søndagen var afsat til ren afslapning. Kræfterne blev genopbygget efter en meget varm tur ned igennem Skandinavien. Nogle tog dog selv på tur ud til seværdigheder på Fyn, og andre brugte tiden på at optimer på oppakning og cykler. 


Samling efter betalingsanlægget ved Storbæltsbroen. Bemærk den blå himmel. Vi fortsætter i fantastisk sommervejr. Hvor heldigt kan man være som motorcyklist? Vi har kørt næsten 4.000 kilometer i Nordic Run 2014 kolonnen - halvdelen over polarcirklen. Nogle af deltagerne nærmer sig små 7.000 kilometer, alt efter valgt rute til start. Vi mener at der hidtil har været omkring 50 kilometer med småregn. :-)   



Jato fra distrikt Sjælland overtager her Road Captain titlen fra fynske Peer Olsen. Nu er det sjællændernes tur til at fremvise Danmark for vores nordiske venner.


Frokost i Karrebæksminde/Enø på Sydsjælland i direkte stegende sommerhede. Skyggepladserne var meget eftertragtede.


Der sadles op til fortsættelse fra parkeringspladsen ved Enø badestrand. 


Harley-Davidson Club Sjælland havde sørget for lækker aftensmad og gode campingforhold. Senere på aftenen var der igen hygge ved bordene og samtalerne gik livligt på tværs af de skandinaviske sprog. Vi er faktisk ved at være ret gode til at forstå hinanden. Vores tre finske rejsefæller må dog deltage på svenske eller engelsk.  


I morgen tirsdag går turen først ind i København til fri leg og besøg hos Caps. Dernæst kører vi til Sverige. Slutmålet nærmere sig og det bliver helt sikkert en fest. En helt uforglemmelig Nordic Run 2014 løber mod enden. Det sker ved Internationella träffen i Eskilstuna. Følger I med derop over?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar