tirsdag den 29. juli 2014

Tirsdagsruten fra Viby Sjælland til Jägersbo Strandcamping ved Ringsjöen i Sverige


Efter en dejlig aften med formmand Henrik bag baren i Harley-Davidson Club Sjælland og derefter en fremragende morgenmad serveret af Jato & Co, kørte Nordic Run 2014 videre ud i det nordiske landskab. Den største gruppe valgte et besøg på Fristaden Christiania. Vi fik set det berygtede Pusherstreet og afholdt os der fra nogen form for handler. Istedet gik vi den store tur i staden. Vi fik set kvindesmedien, Cykelsmeden, Månefiskeren, og var også en tur på volden med de mange smukke boliger. Turen blev afsluttet med en enkelt Christiania øl på Nemoland.      


Ib havde holdt vagt ved cyklerne og førte os med stor sikkerhed tilbage til virkeligheden via Carlsberg til Caps København i Valby hor vi blev samlet med resten af Nordic Run. Caps bød os velkommen med lækre sandwich og helt optimal gæstfrihed. Værkstedet var som i Aarhus åbnet for de nødvendige reparationer. Det måtte norske Frank "Pip-pip" benytte sig af, hans bagerste bremseskive var ikke god, og der blev derfor straks monteret en ny. Det er super service af Caps.


Næsten efter tidsplanen afleverede Jato & Co fra distrikt Sjælland Nordic Run 2014 ved Øresundsbroen. Godt 30 cykler forlod Danmark.   


Lige efter betalingsanlægget stod Krisse og hendes folk fra Harley-Davidson Club Sweden distrikt B klar til at føre os videre op i Sverige.


Næste stop fik vi lynhurtigt. Vi besøgte Bike-Line i Malmø og blev igen fornem modtaget.


Den megen vand var virkelig velkommen. Vejret er mere end fremragende, solen steger og vi sveder i sadlerne. Tørsten skal helst slukkes straks vi er fremme ved en pause. Hos Bike-Line var der disket op med grillpølser og kartoffelsalat. Det er ikke sultne Nordic Run deltagere som fortsætter.  


Magnus fra Bike-Line byder velkommen.


Også hos Bike-Line i Malmø blev der shoppet i butikken. Bike-Line har over 6000 parts på lager, og mange af varerne er specielle. Via nettet er der dag til dag levering.


Hos Bike-Line kunne vi også få hjælp på værkstedet.


Krisse orienterer om de sidste kilometer op til Jägersbo Camping ved Ringsjöen nær Höör


Campingarealet var reserveret og vi kørte direkte ind til teltslagning. Det var meget heldig. Ti minutter efter den sidste pløk var i græsset buldrede det løs, dagens tordenbyge stod ned over campingpladsen. Senere var H-DCS vært ved lækker aftensmad og vi afsluttede en hyggelig aften med landskamp i minigolf. Vores finske venner tog en fornem førsteplads efter fremragende spil. Andenpladsen gik til Sverige der var skarpt forfulgt af Danmark. Norge? .....  De var da med i spillet og med "Benzin" og "Pip-Pip" på holdet var de helt sikkert underholdende. De hilser begge hjemover. 

mandag den 28. juli 2014

Fra Fyn til Sjælland efter hviledag



Efter en hviledag i resterne fra Fyns Harley Meeting indtages der aftensmad på pladsen. Harley-Davidson Club Fyn serverede dansk bøf med løg og traditionel tilbehør, og det smagte præcis som vores mor hun lavede det.


Søndagen var afsat til ren afslapning. Kræfterne blev genopbygget efter en meget varm tur ned igennem Skandinavien. Nogle tog dog selv på tur ud til seværdigheder på Fyn, og andre brugte tiden på at optimer på oppakning og cykler. 


Samling efter betalingsanlægget ved Storbæltsbroen. Bemærk den blå himmel. Vi fortsætter i fantastisk sommervejr. Hvor heldigt kan man være som motorcyklist? Vi har kørt næsten 4.000 kilometer i Nordic Run 2014 kolonnen - halvdelen over polarcirklen. Nogle af deltagerne nærmer sig små 7.000 kilometer, alt efter valgt rute til start. Vi mener at der hidtil har været omkring 50 kilometer med småregn. :-)   



Jato fra distrikt Sjælland overtager her Road Captain titlen fra fynske Peer Olsen. Nu er det sjællændernes tur til at fremvise Danmark for vores nordiske venner.


Frokost i Karrebæksminde/Enø på Sydsjælland i direkte stegende sommerhede. Skyggepladserne var meget eftertragtede.


Der sadles op til fortsættelse fra parkeringspladsen ved Enø badestrand. 


Harley-Davidson Club Sjælland havde sørget for lækker aftensmad og gode campingforhold. Senere på aftenen var der igen hygge ved bordene og samtalerne gik livligt på tværs af de skandinaviske sprog. Vi er faktisk ved at være ret gode til at forstå hinanden. Vores tre finske rejsefæller må dog deltage på svenske eller engelsk.  


I morgen tirsdag går turen først ind i København til fri leg og besøg hos Caps. Dernæst kører vi til Sverige. Slutmålet nærmere sig og det bliver helt sikkert en fest. En helt uforglemmelig Nordic Run 2014 løber mod enden. Det sker ved Internationella träffen i Eskilstuna. Følger I med derop over?

søndag den 27. juli 2014

Fredagaften i H-DCDK Distrikt Midt og lørdagens tur til Fyns Harleymeeting


Nordic Run 2014 slog fredag aften den første lejr i Danmark. Det var hos Distrikt Midt i Hårup nær Silkeborg. 


Aftensmaden bestod af helstegt pattegris - Fremragende måltid.


Lørdag formiddag fortsatte den østjyske tur mod Fyn - Først til frokost i Juelsminde.


Så er der parkeret til frokost.


Og der bliver serveret det helt store fiskebord. 


Endnu en is-pause ved lillebælt i Danmark


Ankomst til Fyns Harley Meeting. Danmarks største H-D træf med 1.150 betalende deltagere og en fest over tre dage. Der var indrettet en speciel Nordic Run 2014 Camp-område til vores nordiske gæster.


"Old School" er flot repræsenteret på Fyns Harleymeeting.  


Og endnu en Old School Panhead - Dette eksemplar er måske ikke så klassisk endda.


Vejret i Danmark er fremragende. Kolde øl til 10,- kroner pr. stk er dermed en god omstændighed og benyttes flittigt.


Et pissoir billede fra klubhuset - Se teksten!


Finsk, Svensk, Norsk og Dansk hyggesamling i Campen

lørdag den 26. juli 2014

12. dagen fra Frederikshavn og ned gennem Nordjylland til Distrikt Midt

Så har vi ramt Danmark og efter solidt morgenmad i Sæby køre de cirka 40 cykler der var med færgen videre, nu ført an af 35-40 venner fra Distrikt Nord. Turen gik over Hals-Ege færgen og til Hvidsten kro for at få æggekage til frokost. Herefter var der kaffe og kage hos Caps i Aarhus. Distrikt Distrikt Midt tog over og førte Nordic Run 2014 ud til klubhuset i Hårup ved Silkeborg hvor der er helstegt pattegris og hygge. I morgen går turen videre til Fyns Harley Meeting.


Mutte er en af de mange Nordjyder der valgte at følge Nordic Run 2014 ned igennem hovedlandet. Her er der frokost på Hvidsten Kro - æggekagen venter på os.


Der var godt fyldt op i krostuen. Vi var vel i nærheden af 100 til æggekage.


Claus B. Andersen er næstformand distrikt Nord og Road Captain for en kolonne på over 80 cykler. De rutinerede nordjyder gav en demonstration i optimal styring af store MC fællesture. Respekt for lyskryds efter færdselsloven, og med afsætning af hjælpestop i rundkørsler. m.v. Vi rullede bare derudaf i fornem fart.  


Søren fra Nord dannede bagtrop og var meget stolt af den obligatoriske refleksvest. Efter Sørens opfattelse bliver de trafikveste nu nok aldrig til et direkte modefænomen i Distrikt Nord.


Road Captain Benny Simonsen fra Midt er klar til at overtage. Benny har været med fra starten af Nordic Run 2014 i Nordfinland, og han tog lige Nordkap i god fart inden. Hans ældre Milwaukee Shovel spinner stadig som en glad kat, efter den har gennemført 6.500 kilometer på godt to uger. Bennys røv er også ved at vågne igen. 


Jens Jensen - Distriktsformand i Nord har her filmet dagens kolonne. 


Webmaster Jesper Nyman har filmet vores lidt kaotiske afgang fra Hvidsten Kro - Så snart vi var ude på landvejen var der fuld kontrol igen. Vi er ikke så gode til parkering. 




fredag den 25. juli 2014

10 & 11 dag - Fra Østersund via norske Røros og ned mod færgen til Danmark


Dagens Road Captain Katarina Funseth orientere om ruten - Vi skal over sveriges højeste punkt via grusveje. Det sidste viste sig at være en mild overdrivelse.


Selv en forholdsvis ny Harley kan få startproblemer. Polerne skal have ordentlig kontakt på batteriet så køre alt igen smukt.


De gule færger i sverige forbinder små-øerne med fastlandet. Det er et gratis offentlig foretagende som støtter, at de små samfund på øerne kan overleve. 


Her er hele holdet ombord. Vi fik to ture med få kilometers afstand.


Katarina holder mandtal. Alle var cirka 40 cykler med!


Her advares der igen om dagens rute der indeholder omkring 40 kilometer grusvej. Den valgte rute viste sig at være under renovering, hvilket betød at vi skulle forcere nogle kilometer med løse granitskærve som belægning. Vi kan hilse og sige det bestemt ikke er nemt på en Harley-Davidson motorcykel. Alle klarede dog skærene.  


Dagens gruppebillede fra grænsen imellem Sverige og Norge.


Katarina takker af og afleverer stafetten videre til vores nye Road Captain Vidar Opheim. Vidar skal styre Nordic Run 2014 ned igennem Sydnorge


Kort pause og så er vi i gang igen. Dagen rute er på små 400 kilometer, hvoraf over 40 viste sig at være på grus og med strækninger af løse granitskærver. Det er de tunge cykler ikke specielt velegnet til.


Trætte men velbeholdne nåede vi frem til den norske kobbermineby Røros - De fleste deltagere gik bare direkte i afslapning. Røros er ellers en stor kulturoplevelse med de mange gamle træhuse. Nordmændene førte lige kolonnen ned igennem midtbyen. En flot demonstration der blev modtaget med mange smilende ansigter. 


Sarki og Ruma fra Finland stod for aftensmaden. Koge-udstyret var ikke prangende. Vi fik kold kartoffelsalat, cocktailpølser kogt i en kaffekande og dertil kogte æg der var udført i samme udstyr. Simpelt men godt. Servicen var den emballage maden var leveret i - Man kan med meget få midler nå langt, hvis viljen er tilstede.


Vi pakker i Røros og gør klar til sidste lange ryk i Norge. Der er over 400 kilometer ned til færgen i Oslo. Vejret er næsten for fremragende.


Svenske Ingrid & Lars Tullhög er holdet alderspræsidenter. De er også vores store glæde. Altid positive og en ren fornøjelse at samtale med. De tog den fulde Nordic Run tur i 2012, og de gør det samme her i 2014 - Still going strong. Liver er at rejse og trods deres snart 70 år, så er der ingen planer om at de vil ændre på det! Hvis Ingrid og Lars kan skaffe pengene, og deres elskede motorcykel vil fortsætte, så gør de også. Med en Harley-Davidson skulle det sidste ikke blive et problem. Der er planer om en længere tur "Over There" et af de kommende år.



Vidar holder orientering om dagens tur ned til Oslo og færgehavnen til Frederikshavn.



Hold - Hold da op - det er bare mega varmt i Norge!


Smuk tur ned igennem sydnorge og mod Oslo - Mest på kommuneveje. Det tager tid i Norge. Der er kun ganske få strækninger der går ligeud som her. 


Varmen er uudholdelig og alle håber måske på en lille smule regn for nedkølingen. Det skete ikke!


Danske Ib Stejlborg takker Vidar for veludført job på havnen i Oslo, og han lover samtidig at tage Nordic Run 2014 Road Captain vestene med færgen ned til de danske værter.


Terrortrusler svæver over Oslo og det skaber lange køer ved indgangen til færgehavnen. De luftkølede Big Twins kan ikke li at gå i tomgang i de omkring 35 graders varme. Der blev derfor krabbet frem i rækkerne. 


Ib holder en lille orientering om hvad man kan vente sig i Danmark. Et øjeblik efter er vi ombord og klar til en hyggelig aften og nat på færgen til Danmark.