Den danske start-gruppe blev desværre en mindre i dag. Hans
Jørgen Krogh, der her står i bagerste række nummer to fra højre, skulle hjem på
arbejde. Han har små 2000 kilometer hjem til lastbilen i Nordjylland. Til
gengæld fik vi Niels ”Knasten” og Christina tilbage senere på dagen, de mangler også på billedet, deres
Shovel havde fået ny primær rem i en lokal værkstedsklub. Og endelig er der Jørn Nygaard fra Sjælland
som desværre også mangler på billedet.
Finske Mika holder dagens briefing. Vi kører igen op mod nord.
Fra den finske Harley-Davidson klub er det Mika til venstre der
fører an og klubbens nye præsident Sakari Rantanen som holder bagtroppen og
sikkerheden. Sakari følger Nordic Run 2014 hele vejen til afslutningen i
Stockholm den 1. august.
Det er koldt på polar landevejene i dag. Kaffe på dagens første
stop er meget populær.
På toppen af skisportsstedet i Ylläsjärvi ligger der en lille
beværtning. Jari orienterer om stedets muligheder og vi andre indtager de
lokale bjerg-forfriskninger.
Helt unik
for Ylläsjärvi er der indrettet en skisports-gondol i finsk sauna stil. Der går
kun et øjeblik så er Ib og Peer naturligvs afklædte og helt klar til en tur. At
sauna-gondolen var placeret længst inde i en garage og absolut helt afkølet,
fik naturligvis ikke de to herre til at holde sig det mindste tilbage.
Der hygges - men der svedes nu ikke så meget...
Dagens Peer Olsen DK stunt gav en VIP plads ned fra bjerget.
Her er Peer noget mere påklædt til manges store tilfredshed.
Vores fantastiske vært
Jari Ikkelä på hans finske chopper, og her foran hans egen ski bar i Ylläsjärvi
- Nordic Run 2014 fik en værdig og meget festlig afslutning på den finske del
af oplevelsen. Tusind tak til Jari. Vi er helt klar til Norge! Er Norge klar
til os?
Musikken
i Ylläsjärvi vil aldrig blive det samme efter Nordic Run 2014 har været på
besøg.
Afskedsfest i Finland
Ingen kommentarer:
Send en kommentar