fredag den 25. juli 2014

10 & 11 dag - Fra Østersund via norske Røros og ned mod færgen til Danmark


Dagens Road Captain Katarina Funseth orientere om ruten - Vi skal over sveriges højeste punkt via grusveje. Det sidste viste sig at være en mild overdrivelse.


Selv en forholdsvis ny Harley kan få startproblemer. Polerne skal have ordentlig kontakt på batteriet så køre alt igen smukt.


De gule færger i sverige forbinder små-øerne med fastlandet. Det er et gratis offentlig foretagende som støtter, at de små samfund på øerne kan overleve. 


Her er hele holdet ombord. Vi fik to ture med få kilometers afstand.


Katarina holder mandtal. Alle var cirka 40 cykler med!


Her advares der igen om dagens rute der indeholder omkring 40 kilometer grusvej. Den valgte rute viste sig at være under renovering, hvilket betød at vi skulle forcere nogle kilometer med løse granitskærve som belægning. Vi kan hilse og sige det bestemt ikke er nemt på en Harley-Davidson motorcykel. Alle klarede dog skærene.  


Dagens gruppebillede fra grænsen imellem Sverige og Norge.


Katarina takker af og afleverer stafetten videre til vores nye Road Captain Vidar Opheim. Vidar skal styre Nordic Run 2014 ned igennem Sydnorge


Kort pause og så er vi i gang igen. Dagen rute er på små 400 kilometer, hvoraf over 40 viste sig at være på grus og med strækninger af løse granitskærver. Det er de tunge cykler ikke specielt velegnet til.


Trætte men velbeholdne nåede vi frem til den norske kobbermineby Røros - De fleste deltagere gik bare direkte i afslapning. Røros er ellers en stor kulturoplevelse med de mange gamle træhuse. Nordmændene førte lige kolonnen ned igennem midtbyen. En flot demonstration der blev modtaget med mange smilende ansigter. 


Sarki og Ruma fra Finland stod for aftensmaden. Koge-udstyret var ikke prangende. Vi fik kold kartoffelsalat, cocktailpølser kogt i en kaffekande og dertil kogte æg der var udført i samme udstyr. Simpelt men godt. Servicen var den emballage maden var leveret i - Man kan med meget få midler nå langt, hvis viljen er tilstede.


Vi pakker i Røros og gør klar til sidste lange ryk i Norge. Der er over 400 kilometer ned til færgen i Oslo. Vejret er næsten for fremragende.


Svenske Ingrid & Lars Tullhög er holdet alderspræsidenter. De er også vores store glæde. Altid positive og en ren fornøjelse at samtale med. De tog den fulde Nordic Run tur i 2012, og de gør det samme her i 2014 - Still going strong. Liver er at rejse og trods deres snart 70 år, så er der ingen planer om at de vil ændre på det! Hvis Ingrid og Lars kan skaffe pengene, og deres elskede motorcykel vil fortsætte, så gør de også. Med en Harley-Davidson skulle det sidste ikke blive et problem. Der er planer om en længere tur "Over There" et af de kommende år.



Vidar holder orientering om dagens tur ned til Oslo og færgehavnen til Frederikshavn.



Hold - Hold da op - det er bare mega varmt i Norge!


Smuk tur ned igennem sydnorge og mod Oslo - Mest på kommuneveje. Det tager tid i Norge. Der er kun ganske få strækninger der går ligeud som her. 


Varmen er uudholdelig og alle håber måske på en lille smule regn for nedkølingen. Det skete ikke!


Danske Ib Stejlborg takker Vidar for veludført job på havnen i Oslo, og han lover samtidig at tage Nordic Run 2014 Road Captain vestene med færgen ned til de danske værter.


Terrortrusler svæver over Oslo og det skaber lange køer ved indgangen til færgehavnen. De luftkølede Big Twins kan ikke li at gå i tomgang i de omkring 35 graders varme. Der blev derfor krabbet frem i rækkerne. 


Ib holder en lille orientering om hvad man kan vente sig i Danmark. Et øjeblik efter er vi ombord og klar til en hyggelig aften og nat på færgen til Danmark.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar