lørdag den 26. juli 2014

12. dagen fra Frederikshavn og ned gennem Nordjylland til Distrikt Midt

Så har vi ramt Danmark og efter solidt morgenmad i Sæby køre de cirka 40 cykler der var med færgen videre, nu ført an af 35-40 venner fra Distrikt Nord. Turen gik over Hals-Ege færgen og til Hvidsten kro for at få æggekage til frokost. Herefter var der kaffe og kage hos Caps i Aarhus. Distrikt Distrikt Midt tog over og førte Nordic Run 2014 ud til klubhuset i Hårup ved Silkeborg hvor der er helstegt pattegris og hygge. I morgen går turen videre til Fyns Harley Meeting.


Mutte er en af de mange Nordjyder der valgte at følge Nordic Run 2014 ned igennem hovedlandet. Her er der frokost på Hvidsten Kro - æggekagen venter på os.


Der var godt fyldt op i krostuen. Vi var vel i nærheden af 100 til æggekage.


Claus B. Andersen er næstformand distrikt Nord og Road Captain for en kolonne på over 80 cykler. De rutinerede nordjyder gav en demonstration i optimal styring af store MC fællesture. Respekt for lyskryds efter færdselsloven, og med afsætning af hjælpestop i rundkørsler. m.v. Vi rullede bare derudaf i fornem fart.  


Søren fra Nord dannede bagtrop og var meget stolt af den obligatoriske refleksvest. Efter Sørens opfattelse bliver de trafikveste nu nok aldrig til et direkte modefænomen i Distrikt Nord.


Road Captain Benny Simonsen fra Midt er klar til at overtage. Benny har været med fra starten af Nordic Run 2014 i Nordfinland, og han tog lige Nordkap i god fart inden. Hans ældre Milwaukee Shovel spinner stadig som en glad kat, efter den har gennemført 6.500 kilometer på godt to uger. Bennys røv er også ved at vågne igen. 


Jens Jensen - Distriktsformand i Nord har her filmet dagens kolonne. 


Webmaster Jesper Nyman har filmet vores lidt kaotiske afgang fra Hvidsten Kro - Så snart vi var ude på landvejen var der fuld kontrol igen. Vi er ikke så gode til parkering. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar